MORTEN FLECK
Med sin akustiske guitar under armen kører Morten Fleck de danske landeveje tynde på sin vej mod et nyt publikum og endnu en god aften, hvor stemmen, guitaren og de gode sange er i centrum. Med sine fortolkninger af nogle af de største hits fra ind og udland, gør Morten altid sit ypperste for at give folk en god og musikalsk oplevelse og har et godt øje for at tilpasse repertoiret til det enkelte arrangement.
Med et hav af liveoptrædener på cv’et, lige fra de helt store scener og til de små hyggelige caféer, har Morten Fleck derudover også været involveret på en del danske pladeudgivelser som producer og tekniker.
Morten skriver også sine egne sange, hvilket blandt andet har ført til en 4. plads ved Danske Melodi Grand Prix 2002, hvor Morten deltog og sang sin egen ”Alle dage er en fredag”. Senest har Morten opnået et del spilletid i radioen på DR P4 med singleudgivelserne ”Min Ikea lænestol” og ”En frem for to”.
Mortens allerede lange karriere på den danske musikscene, kommer til udtryk i form af stor erfaring og en professionalisme, som sammen med en iøjenfaldende spilleglæde og energi har begejstret publikum i hele landet, lige fra diverse spillesteder og cafeer, til fødselsdage, kirkebryllupper og andre private arrangementer.